Se dette nyhedsbrev i en browser
 Nyt fra DH uge 26
 
 
 

Ny aftale: 650 millioner til mere tilgængelige togstationer

Billedet viser DH-formand Thorkild Olesen på Hovedbanegården i dialog med Transportminister Benny Engelbrecht, Pihl Lorentzen (V) og Jakob Sølvhøj (EL).
Tirsdag mødtes DH-formand Thorkild Olesen på Hovedbanegården med bl.a Transportminister Benny Engelbrecht, Pihl Lorentzen (V) og Jakob Sølvhøj (EL) til en snak om det fremtidige arbejde med at skabe bedre adgang til tog og togstationer.
 
Mandag præsenterede regeringen og Folketingets partier en ny aftale om infrastruktur. I aftalen afsættes der 650 millioner i en "pulje til øget tilgængelighed", der skal gøre det lettere at komme rundt på stationerne. DH roser aftalen for det store fokus på at gøre landets togstationer mere tilgængelige for mennesker med handicap og alle andre.   
 
 
Tirsdag havde DH inviteret transportminister Benny Engelbrecht, Kristian Pihl Lorentzen og Jakob Sølvhøj med på Københavns Hovedbanegård for at se på tilgængeligheden.

Thorkild Olesen har skrevet om det her på sin facebookprofil
 

Kom til workshop om kommunalvalgskampagne

DH vil op til kommunalvalget sætte gang i en kampagne, der skal få handicapområdet ind på lystavlen hos kandidaterne rundt omkring i landet. Her spiller DH’s lokalafdelinger en afgørende rolle, og I inviteres derfor til online-workshop om kampagnen i august.

Læs om og tilmeld jer workshoppen her på DH's hjemmeside
 

Ansøg om en uvildig borgerrådgiver til din kommune  

Billedet viser to kvinder i dialog med hinanden ved et skrivebord. Den ene sidder ned foran en bærbar pc. Den anden står lænet lidt ind over bordet.
Med en ansøgningspulje på 135 mio. kr. har kommunerne nu mulighed for at ansætte borgerrådgivere til blandt andet at rådgive og vejlede borgerne i kontakten med kommunen og føre tilsyn med kommunens administration. 
 
Flere kommuner får heldigvis øjnene op for, hvor vigtigt det er at have en borgerrådgiver ansat. På anbefaling af DH afdelingen og handicaprådet har blandt andre Aabenraa og Lyngby-Taarbæk valgt at ansætte en. Vil du også gerne have en i din kommune, så er puljen til borgerådgivning nu åben og kan ansøges frem til d. 11. august. 

Læs om puljen og find vejledning og ansøgningsskema her på bpst.dk 
 
 

Find videoguider til Zoom på handicap.dk  

Billedet viser et udsnit af video-guiden
DH er fornylig gået i luften med en ny temaside om digitale møder. Her kan du udover en række af guider og gode råd til at forberede og afholde møder online, nu også finde flere video-guider til Zoom.  
 
På DH's hjemmeside kan du nu også finde flere videoguider til Zoom. Alle videoguiderne er både tekstet og tegnsprogstolket. Du kan finde følgende guider: 

 
 

Sommerpakken er også for dig med handicap

Billedet viser to børn, der leget i sandet på strandet.
Regeringen har lanceret en ny sommerpakke, der også indeholder initiativer for borgere med handicap.
 
Med sommerpakken kan du igen i år sejle gratis med de fleste indenrigsfærger, når du har et handicap parkeringskort. Er du visiteret til handicapkørsel, kan du også få to gratis ture med handicapkørsel. Der er også penge at spare med sommerens rejsepas, som du kan kombinere med handicap-/ledsagerbillet. 
 
 
GOD SOMMER! NYT FRA DH HOLDER SOMMERFERIE I JULI MÅNED
 
Kort nyt fra sekretariatet
 
 
Kontakt til Brugerservice:
Henvendelse til Brugerservice kan ske via telefon eller kontaktformularen. Bestillinger via webmodul giver hurtigere sagsbehandlingstid.
Læs mere om kontakt til Brugerservice her på handicap.dk
 
  
 
 
Her kan du læse det sidste FU referat:
Læs her referat af FU-mødet 6. maj 2021
 

Har du brug for hjælp til lokalsiden, kan du kontakte:
Inga Bredgaard (DH Esbjerg) på mail: inbr@youmail.dk eller telefon 50 85 42 63.
Karen Grove på mail: kkgs@handicap.dk.
 
 
Følg DH på FacebookInstagram og Twitter
 
 
 
Du modtager denne e-mail fordi du er tilmeldt vores nyhedsbrev.
 
Danske Handicaporganisationer (DH) - Blekinge Boulevard 2 - 2630 Taastrup - handicap.dk - Telefon 3675 1777
Frameld dig dette nyhedsbrev