Se dette nyhedsbrev i en browser
 
Nyt fra DH uge 36
 
 

KV21: DH besøger Køges borgmester

Billedet viser Fra venstre ses Lars Kunov, Formand for Handicaprådet i Køge, Thorkild Olesen, Formand for DH, Marie Stærke, Borgmester i Køge, Niels Bo Hermansen, Formand for DH Køge og Lissie Kirk, Formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Køge.
DH-formand besøger i anledningnig af KV21 flere af landets borgmestre. Fra venstre ses Lars Kunov, Formand for Handicaprådet i Køge, Thorkild Olesen, Formand for DH, Marie Stærke, Borgmester i Køge, Niels Bo Hermansen, Formand for DH Køge og Lissie Kirk, Formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Køge.
 
Onsdag besøgte DH-formand Thorkild Olesen Køges borgmester, Marie Stærke. Formålet med besøgene er at få sat handicapområdet på dagsordenen både i kommunerne, men også i den offentlige debat, og få drøftet DH's bud på en kommende reform af handicapområdet (specialeplanlægning på socialområdet). Det blev også til en god snak om hvordan en borgerrådgiver kan være med til at bygge bro mellem borger og kommune.
 

Lokalpuljen: Kom på kurset `Få indflydelse i kommunen´

Rigtig mange beslutninger med betydning for dagligdagen træffes i kommunerne. På kurset får du blandt andet indsigt i kommunale beslutningsprocesser, redskaber til dialog med kommunen og viden om, hvordan din forening kan arbejde systematisk med lokal lobbyisme. Du får også mulighed for sparring på jeres lokale mærkesager.

Læs her hvordan du søger lokalpuljen og kurset `Få indflydelse i kommunen´
 

DH om udspillet til Finanslov 2022

Billedet viser forsiden af forslag til Finanslov 2022
DH´s notat til finanslovsudspillet kommer ikke omkring alle politiske områder, da ikke alle områder er behandlet i udspillet. 
 
De 45 millioner, der i finanslovsudspillet er afsat til en specialeplan på handicapområdet, er et godt udgangspunkt. Men det er slet ikke nok. Støttepartierne må nu kæmpe for en ambitiøs reform ved forhandlingsbordet. Du finder her DH's notat til udspillet.
 
 

DH: Suspendér loftet over vederlagsfri fysioterapi

Alt for mange med alvorlig sygdom og handicap kan ikke længere få den nødvendige behandling, fordi loftet over den vederlagsfri fysioterapi er nået i 2021. Sammen med en række medlemsorganisationer presser DH på for at fjerne årets loft.
 

Tilmeld dig infomøde om ny platform om handicap og job

Nu kan du få et indblik i gevinsterne ved at få flere personer med handicap i job. Tilmeld dig infomødet den 28. september eller den 4. oktober 2021 og hør mere om Socialstyrelsens nye platform Handicap og beskæftigelse. Det er gratis at deltage, men fristen for tilmelding er hhv. 23. og 29. september. Link til mødet får du tilsendt et par dage før arrangementet. 
 
 
 

DH i medierne

Thorkild sidder foran sin computer.
Formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen.
 
DH-formand Thorkild Olesen har udtalt sig til Jyllands-Posten i mediets historie om loftet over den vederlagsfri fysioterapi. Det kan komme til at koste både på livskvalitet og på leveår, advarer formanden, hvis folk med svære handicap ikke får den fysioterapi, de er berettiget til.
 
Kort nyt fra sekretariatet
 
 
Kontakt til Brugerservice:
Henvendelse til Brugerservice kan ske via telefon eller kontaktformularen. Bestillinger via webmodul giver hurtigere sagsbehandlingstid.
Læs mere om kontakt til Brugerservice her på handicap.dk
 
  
 
 
Her kan du læse det sidste FU-referat: 
 

Har du brug for hjælp til lokalsiden, kan du kontakte:
Inga Bredgaard (DH Esbjerg) på mail: inbr@youmail.dk eller telefon 50 85 42 63.
Karen Grove på mail: kkgs@handicap.dk.
 
Følg DH på FacebookInstagram og Twitter
 
 
 
Du modtager denne e-mail fordi du er tilmeldt vores nyhedsbrev.
 
Danske Handicaporganisationer (DH) - Blekinge Boulevard 2 - 2630 Taastrup - handicap.dk - Telefon 3675 1777
Frameld dig dette nyhedsbrev