Se dette nyhedsbrev i en browser
Nyt fra DH uge 25
 

Ny pjece giver råd og vejledning om hadforbrydelser

Billedet viser ansigtet af en ung kvinde i profil og som ser trist ud.
Støder du gennem dit hverv eller arbejde på ofre for hadforbrydelser, er der hjælp at hente i en ny digital pjece fra politiet. Som noget nyt er forbrydelser begrundet i en persons handicap med på listen over hadforbrydelser, der udløser skærpet straf. DH har derfor været inddraget i arbejdet med pjecen. Pjecen indeholder eksempler på hadforbrydelser og giver gode råd til at hjælpe ofrene.

Hent pjecen om hadforbrydelser her
 

Find 9 gode råd til at få flere aktive medlemmer

Den bedste vej til rekruttering af flere aktive medlemmer er gennem løbende synliggørelse af DH-afdelingens politiske arbejde. Hvis DH-afdelingen er kendt for en god og konstruktiv dialog med de lokale politikere, så vil andre se DH-afdelingen som en troværdig samarbejdspartner, og de potentielle medlemmer vil have lyst til at være en del af holdet. På DH’s hjemmeside har vi samlet en 9 gode råd hertil, og hvordan I finder medlemsorganisationerne lokalt

Find de 9 gode råd til at rekruttere flere medlemmer her på handicap.dk
 

Få flere med handicap i job med trepartsaftale

Billedet viser en en debat med Thorkild Olesen på Folkemødet på Bornholm i 2022.
Folkemødet er slut. DH deltog i flere debatter og arrangementer om blandt andet handicap og job.
 
På Folkemødet deltog DH i flere debatter om blandt andet at få flere mennesker med handicap i job. I en debat hos HK foreslog næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisationer, Nanna Højlund, at der skulle være en trepartsforhandling om udfordringerne. Forslaget blev positivt modtaget af både DH-formand Thorkild Olesen og skatteminister Jeppe Bruus, der også er statens chefforhandler.
 

Ny strategi for covid-19 vaccination

Efterårets vaccination mod covid-19 målrettes personer fra 50 år, og personer som er i en særlig risiko for et alvorligt forløb med covid-19 som eksempelvis personer med svært nedsat immunforsvar. Man kan læse mere og få svar på de fleste spørgsmål her på sundhedsstyrelsens hjemmeside.
 

DH i medierne

Ensomhed rammer desværre oftere mennesker med handicap end alle andre. Men vi kan få mange flere med for eksempel gigt, ADHD og angst ud af ensomhed ved at åbne fællesskabet op på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i fritidslivet. Det skriver DH-formand Thorkild Olesen i et debatindlæg, bragt hos Altinget.
 
Thorkild Olesen har udtalt sig til Jyske Vestkysten omkring, at Flextrafik ikke kører søndag den 3. juli i de fem sydjyske kommuner, hvor tour-feltet kommer igennem. 
Læs formandens kommentarer her i Jyske Vestkysten
 
Kort nyt fra sekretariatet
 
 
Kontakt til Brugerservice:
Henvendelse til Brugerservice kan ske via telefon eller kontaktformularen. Bestillinger via webmodul giver hurtigere sagsbehandlingstid.
Læs mere om kontakt til Brugerservice her på handicap.dk
 
 
Her kan du læse det sidste FU-referat: 
 

Har du brug for hjælp til lokalsiden, kan du kontakte:
Inga Bredgaard (DH Esbjerg) på mail: inbr@youmail.dk eller telefon 50 85 42 63.
Karen Grove på mail: kkgs@handicap.dk.
 
Følg DH på FacebookInstagram og Twitter
 
 
 
Du modtager denne e-mail, fordi du er tilmeldt vores nyhedsbrev.
 
Danske Handicaporganisationer (DH) - Blekinge Boulevard 2 - 2630 Taastrup - handicap.dk - Telefon 3675 1777
Frameld dig dette nyhedsbrev